Kære udehold

I forbindelse med Corona gælder følgende regler i Sundbyøsterhal 1 + 2:
  • I må tidligst ankomme 45min før kampstart
  • Da der max må være 50 personer i hallen, er vi nødt til at bede jer om højst at komme spillere + officials, som er skrevet på holdkort (trænere og holdledere) til kamp, samt max potentielt 5 personer i form af chauffører (vi tager højde for at der er chauffører med udeholdet).
  • Når I kommer til hallerne, vil der lige inden for indgangsdøren være håndsprit, som I bedes benytte, når I ankommer, og igen når I forlader hallen.
  • I Sundbyøsterhal 1 er der sat skilte og pile op, der angiver ind- og udgang. Følg pilene, så I holder jer adskilt og med afstand. Ved kampstart starter udeholdet på den banehalvdel, der ligger tættest indgangen. Vær derfor opmærksom på at lægge jeres ting i nærheden af her. Tilskuere (de max 5 chauffører) sidder modsat dommerbord/udskiftningsområde. Sørg for at sætte jer på de afmærkede pladser.
  • I hal 2 er der ind- og udgang samme sted, så tag hensyn til hinanden. I hallen er angivet, hvor der kan varmes op samt at tilskuere sidder modsat dommerbord/udskiftningsområde. Igen: sørg for at sidde på de afmærkede pladser.
  • Vi vil have en coronaguide til at gå rundt og være behjælpelig med at vise jer vej. Coronaguiden vil være iført en gul vest, og I kan altid hive fat i vedkommende, hvis I har nogle spørgsmål eller usikkerheder i henhold til coronareglerne.
  • Omklædningsrummene er lukkede. I bedes derfor møde omklædt.
  • Opvarmning indendørs i begge haller, på anvisning af CoronaGuiden.
  • Udskiftningsbænke og stolper vil blive afsprittet mellem kampene af vores CoronaGuider
  • I halvlegen skal holdene blive i hallen. Så ikke noget med at gå ud i gangarealer for at peptalke.
  • Så snart kampen er afsluttet, beder vi jer om at forlade hallen så hurtigt som muligt ad anviste vej for den pågældende hal.
Mange tak for jeres forståelse.
Med venlig hilsen
Amager SK's bestyrelse